Byg din egen terrasse i haven

0

Hvis du har købt nyt hus eller bare drømmer om at renovere haven, så er det ikke usandsynligt, at du går med tanker om at anlægge en terrasse af fliser. Hvor du kan sidde på solskinsdage og nyde din morgenkaffe, mens solens stråler varmer dine kinder, så de lige nøjagtig bliver lidt røde. Alt smager og føles bare lidt bedre, når solen skinner.

Hvis du går med drømmen om at anlægge en terrasse i din have, så er der nogle ting, du skal overveje. Dem kommer vi ind på i dette indlæg.

Morgen- eller aftensol?

Det første, du skal gøre op med dig selv, er, om du ønsker, at solen skal stå på terrassen om morgenen eller om eftermiddagen/aftenen. Vil du gerne have morgensol, skal du anlægge terrassen på den østlige side at dit hus, for det er som bekendt her, solen stiger op. En østenvendt terrasse giver altså morgensol, mens en vestenvendt lader dig nyde solen til aftenens grillarrangementer og rosédrikkeri. Er du heldig, kan du anlægge terrasse på begge sider af huset – bare husk at placere grillen mod vest.

Fliser

Der findes mange forskellige slags fliser at vælge imellem, når det kommer til terrasser. Det kan være cement, beton, granit eller marmor i forskellige farver. Måske er du mest til runde fliser eller fliser i sildebensmønster. Du kan sætte det hele sammen, som du ønsker. Det vigtigste er, at fliserne ligger jævnt og plant. Det sikrer du ved at lægge en ordentligt lag flisesand under. Har du ikke helt mod på at gøre det i hånden, kan du leje en sandafretter, der sikrer et lige resultat hver gang, og også kan lægge fliserne for sig. Den er især god til store opgaver, men kan også sagtens klare en helt almindelig haveterrasse.

Share.

About Author