Rescue Center Denmark laver nødvendige sikkerhedskurser om farerne ved hybrid- og el-biler

0

Den teknologiske udvikling er fantastisk og forunderlig. Nye muligheder byder sig hele tiden til, men der følger også udfordringer med i kølvandet på udviklingen. Det er velkendt og anerkendt, at el- og hybridbiler er miljøvenlige og billige i drift. De kan imidlertid også være potentielt farlige, og derfor har Rescue Center Denmark valgt at udbyde et kursus for brandfolk, reddere og transportører om håndteringen af netop el- og hybridbiler i forbindelse med skader og uheld.

Faren ved el- og hybridbiler 

Det, der udgør en fare ved el- og hybridbiler, er batterierne. Batterierne har rigtig mange ampere og et sted mellem 400 til 610 volt. Går der overgang i sådan et batteri til karosseriet, er der rigtig mange kræfter på spil. Det skal håndteres rigtigt, hvis det ikke skal medføre skader på bilister, brandfolk, rednings- og autoberedskab. Derfor har Rescue Center Denmark lavet kurser, der specifikt beskæftiger sig med sikkerhed i forbindelse med el- og hybridbiler.

Kursets indhold   

Der udbydes et 1-dages kursus af 8 timers varighed, hvor der kan være 16-20 deltagere. Her undervises der bl.a. i kendskab til hybrid- og el-biler. Deltagerne lærer, hvordan køretøjerne gøres strømløse, hvor hovedafbryderne sidder i de forskellige typer af biler, hvordan de bedst bugseres, slukningsmetoder osv. Desuden introduceres deltagerne til nyt udstyr som fx 1000-volt-handsken, der ifølge Rescue Center Denmark burde være standardudstyr hos brandfolk, reddere og tranportører. En del af kursets indhold er inspireret af Norge, hvor man er meget længere fremme i håndteringen af ulykker med el- og hybridbiler. 

Brand-redning-sikkerhed.dk

Ovennævnte er blot noget af det, som du kan blive informeret om på Brand-redning-sikkerhed.dk. Hjemmesiden orienterer om udviklingen inden for brancheområdet og giver nyttig viden, der på sigt kan være med til at redde liv. Sidder du som beslutningstager inden for et af de tre fagområder, kan det betale sig at læse de oplysende artikler på Brand-redning-sikkerhed.dk.  

Share.

About Author